koncertbeskrivelse

MOZART I MIDTEN

KONCERTEN ER DESVÆRRET AFLYST GRUNDET SVIGTENDE BILLETSALG

Danmarks Underholdningsorkester og Mozart i spektakulært koncertformat.

Mozart i Midten er en visuel koncertoplevelse, hvor musik, lys og fortælling danner ramme om en af de største musikalske personligheder, der har levet. Orkestret er placeret i cirkelformation på gulvet, mens publikum ser på fra siderne. Musikere og sal er indhyllet i en specialdesignet lysiscenesættelse, der forvandler
koncerten til en sansemættet helhedsoplevelse.
Det er Mozarts tidlige værker der er særligt i fokus denne aften. De blandes med mere kendte kompositioner fra senere perioder og den utraditionelt sammensatte musik kædes sammen med udvalgte breve fra Mozart, oplæst af skuespiller Christine Skou. Alt dette skaber en ny, gennemkomponeret oplevelse af Mozarts musik.

Sopranen Sibylle Glosted, modtager af Reumerts Talentpris 2017 og kåret som Årets Unge Operatalent ved Copenhagen Opera Festival 2016, synger velkendte arier.
Øvrige solister fra Danmarks Underholdningsorkester er Julie Eskær, violin og Ignas Mazvil, fagot.

For Danmarks Underholdningsorkester er det vigtigt at inspirere den unge generation af musikere, så et eksklusivt hold af elever fra musikskolerne i Holstebro og Viborg er inviteret med til at åbne koncerten.

Billetpris: 150/100/80 kr. 

Bestil billet

Webdesign: BITSCH and pieces